Lørdag den 10/12 blev der danset om Jysk/Fynsk Mesterskab i Århus, hvor der blev konkurreret i både latin- og standard danse som 2 separate turneringer.
For Mathias og Annika, som lige er rykket op i sportsrækken blev det en dobbelt sejr, idet de fik overrakt sejrspokalen i både Latin og Standard.
Også for de øvrige Frederikshavner par var der flotte resultater. I aldersklassen Minibørn vandt Mikkel og Emma sølv og i Børn 2 dansede Kamma og Marianne sig til sølv i Latin og bronze i Standard. Andreas og Sandra vandt guld i standard og fik en 4. plads i Latin i junior 1.
Trods en lidt hektisk start, som bl.a. omhandlede et par sko som af uvisse årsager ikke var kommet med i bilen til Århus, så lykkedes det Carl og My at danse sig i A finalen for første gang, hvilket de, til trods for en 6. plads, var meget tilfredse med. Tak for hjælpen til Daniel, som så kunne gå på gulvet i et par vel-opvarmede sko